20 - 22. februar 2026
Yoga Retreat
På Hotel Faaborg Fjord kan du trække stikket og fordybe dig i et særligt yoga-retreat med fjorden som nærmeste nabo. Weekenden ledes af to dedikerede fagpersoner. Saunagusmester Thomas Banche og yogainstruktør Cassandra Larsen, som sammen skaber en sanselig atmosfære.
Programmet kombinerer Yin- og Yang-yoga, meditation, åndedrætsteknikker, spaoplevelser og saunagus, så du gradvist finder ro, nærvær og indre balance. Der kræves ingen tidligere erfaring. Retreatet er åbent for alle, der ønsker at investere i egen velvære og vende hjem med ny energi.
Fra 4.000 kr. pr. person
i delt dobbeltværelse


Du kan se frem til saunagus med Thomas Banche, der med sin erfaring som saunagusmester skaber dyb afslapning og balance for både krop og sind. Med baggrund som selvstændig i en hektisk hverdag har Thomas selv mærket behovet for et frirum, og netop dette formidler han videre gennem sine terapeutiske og sanselige saunagus-sessioner.
Thomas arbejder med æteriske olier, blide rytmer fra trommer og duften af røgelse for at skabe en helhedsoplevelse, der beroliger, fornyer og bringer deltagerne tættere på sig selv. Hans rolige og nærværende tilgang gør hvert saunagus til et trygt sted at finde indre ro og ny energi.

Body SDS Kropsterapeut, Åndedræts træner, Yin Yoga- og Yang Yoga mindfulness instruktør
Du kan se frem til undervisning af Cassandra Larsen, en erfaren og helhedsorienteret behandler med egen klinik siden 2014. Cassandra er uddannet Body SDS kropsterapeut og har gennem mere end tre årtier arbejdet passioneret med kost, udrensning, faste og antiinflammatorisk ernæring.
Hun har afholdt kurser og retreats i Spanien i samarbejde med speciallæger og har gennem årene specialiseret sig i bevidst vejrtrækning med over 100 timers uddannelse. Dertil er hun uddannet instruktør i både Yin og Yang Yoga samt mindfulness hos Cathrine Yoga, og hun underviser dagligt i yoga.

Retreatet byder på en nærende og afbalanceret kombination af yoga, ro og selvomsorg. Du kan se frem til dybdegående Yin Yoga, en harmonisk blanding af Yang og Yin, beroligende åndedrætsøvelser, meditation og mindfulness, som hjælper dig med at lande i kroppen og finde indre ro. Derudover serveres lækker vegetarisk mad, der støtter kroppens velvære gennem hele weekenden.
Husk badetøj, badetøfler og yogatøj. Check-in er fra kl. 15.00 på ankomstdagen og check-ud er senest kl. 11.00. Allergener skal oplyses ved tilmelding. Detaljeret program og menu bliver offentliggjort i starten af januar.

På Hotel Faaborg Fjord vil vi gerne give dig en god oplevelse, når du bor hos os. Vi tilbyder stilfulde dobbeltværelser med terrasse eller altan og rummelige suiter med tagterrasse og udsigt over fjorden. Her kan I slappe af, nyde nærværet og lade roen sænke sig. Vores værelser er indrettet med fokus på konformt og detaljer, der skaber en hyggelig stemning og en følelse af ro. Præcis som et hotelværelse bør være.

I vores spa- og wellnessområde kan du tage en pause fra verdenen udenfor. Træk i den bløde badekåbe, og lad dig forkæle med sauna, dampbad og sansebrus, eller tag en afslappende stund i den udendørs infinitypool. Her handler det om nærvær, ro og den der helt særlige følelse af velvære, som kun opstår, når man har tid nok.

Når du tager på et ophold på Sydfyn, skal maden naturligvis være en del af oplevelsen. I vores køkken tager vi udgangspunkt i årstidens bedste råvarer og produkter fra lokale producenter. Hver ret bliver tilberedt med omtanke, respekt for råvarerne og kærlighed til det enkle, ærlige køkken, hvor velsmag og kvalitet altid er i fokus.
Når du bor hos os, får du mere end et hotelværelse. Du får fri adgang til hotellets fitnessområde, og lige udenfor døren venter vores private badebro – perfekt til en frisk morgendukkert. Du kan også låne cykler og udforske det sydfynske landskab på egen hånd.

Find de fleste svar
Vi ved, at du måske har mange spørgsmål, når du planlægger dit ophold hos os på Hotel Faaborg Fjord. Derfor har vi samlet de mest almindelige spørgsmål og svar ét sted, så du hurtigt kan finde den information, du har brug for.