Comedy Night 

LØRDAG D. 27. februar 2027

Comedy Night med 3 stærke komikere

Glæd jer til Comedy Night hvor Carsten Bang, Daniel Lill og Nicolaj Lange indtager scenen og sørger for latter hele vejen gennem aftenen. Inden showet kan I nyde en lækker 3-retters middag skabt af vores anerkendte køkkenchef Thomas Pasfall med vin, øl og vand ad libitum under middagen. En aften hvor du kan se frem til humor og gastronomi i topklasse.

Program

Lørdag den 27. februar 2027

Kl. 17:00 – Dørene åbnes
Kl. 18:00 – Middagen serveres
Kl. 20.30 - Kaffe/te
Kl. 21:00 – showet starter
Kl. 23:00 – Tak for i aften

Aftenens menu

Inkl. vin, øl og vand ad libitum under middagen.

Pasfalls signatursnacks

Sprøde snacks som "stegt flæsk med persillesovs"
Gammeldags krogmodnet flæskesvær med persillemayo og støv

Forret

Varmrøget lakserillette med citronverbena, syltede agurker, rygeostcreme, urtesalat og brødchips. Hertil brød og smør.

Hovedret

Unghane som ballotine med svampe, trøffelrisotto med parmesan og syltede bøgehatte

Dessert

Fransk fynsk citrontærte med marengs, blåbærkompot og sprøde chokoladeflager

Hotel faaborg Fjord

Nyd aftenen uden at tænke på hjemturen

Når du alligevel skal sikre dig billetter til Comedy Night, kan du med fordel booke en overnatning hos os og slippe for at tænke på hjemturen. Læn dig tilbage, nyd latteren, stemningen og selskabet og lad aftenen vare lidt længere. Efter en sjov og underholdende comedy-aften venter et værelse med stor komfort, bløde dyner og roen over fjorden. Næste morgen kan du vågne stille og roligt og glæde dig til en lækker morgenmad.

Vælg overnatning som tilkøb, når du køber dine billetter. 

Standard Plus Værelse
Comedy Night 2500X4000px

Oplev Daniel Lill, Carsten Bang og Nicolaj Lange 

Aftenens vært er Daniel Lill, der med sin energiske stil, hurtige replikker og skarpe timing binder showet sammen. Han har i flere år markeret sig som en stærk vært og komiker på den danske standupscene og er kendt for sin evne til at få publikum med fra første øjeblik. Som vært sørger han for den røde tråd gennem aftenen og holder stemningen høj mellem optrædenerne.

På scenen kan I også opleve Carsten Bang, en af Danmarks mest erfarne og anerkendte standup-komikere. Med sin skarpe observationsevne og underspillede humor formår han at gøre hverdagens små situationer både genkendelige og hylende morsomme. 

Derudover kan I opleve Nicolaj Lange, som er kendt for sin selvironiske stil og sine skæve, personlige betragtninger om livet. Hans standup er både ærlig, nærværende og overraskende, og han formår at finde humor i situationer, de fleste af os kan spejle os i.

Som gæst kan I se frem til en aften med tre forskellige komiske udtryk, hvor tempoet er højt, grinene mange og stemningen afslappet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig Hotel Faaborg Fjords nyhedsbrev og vær den første til at få de gode tilbud, spændende arrangementer og inspiration til oplevelser.