Faaborg29

11. juli - 18. juli 2026

Festlige sommerdage ved fjorden

Uge 29 forvandles til én stor sommerfest ved fjorden og med følelsen af at sommeren topper lige her. Med Faaborg29 skaber vi vores egen version af den klassiske sommeruge med fjorden som kulisse og et brag af en fest hver dag i ugen. Faaborg29 er sommerdage man har lyst til at samle sine venner om.

Program hver dag fra kl. 11.00-16.00

Hele uge 29

Kl. 12.00 - DJ starter med festlig stemning
Første magnumflaske åbnes ceremonielt
Luksuriøse skaldyrsfade

På bordene venter skaldyrsfade med havets bedste – rejer, krabbe, blåmuslinger og kammuslinger, serveret med grillet focaccia, aioli og citron.

Fri rosé fra Maison Saint Aix
Tiger Rejer Og Muslinger
Sommerfest På Hotel Faaborg Fjord

Hotel faaborg Fjord

En ny tradition begynder i uge 29

Forestil dig lyden af gode beats, et glas kølig rosé i hånden og udsigten over fjorden, der glitrer i sommersolen. Faaborg29 er vores bud på en ny sommertradition, hvor der er skruet op for den festlige stemning i de skønneste omgivelser. 

Fra lørdag til lørdag i uge 29 inviterer vi til festlige dage, hvor du bare møder op og træder direkte ind i oplevelsen. 

Hvad kan du opleve?

Du træder ind i et levende sommerunivers med musik, dans og hygge. 

Hver dag starter festen med DJ’en, der hurtigt får stemningen op i gear – sådan en vibe, hvor man får lyst til at sige til sine venner: “skal vi ikke bare tage derned?” Undervejs samles vi om små øjeblikke, som når magnumflasken åbnes. Du kan se frem til smagfulde skaldyrsfade med havets bedste, glassene bliver fyldt med kold rosé, og snakken flyder lige så let som musikken. Sommerdage som man ikke vil gå glip af. 

Vil du løfte oplevelsen lidt ekstra, kan du vælge at forlænge dit besøg med en overnatning på hotellet. Du kan også forkæle dig selv med tilvalg som Nik Weis Pinot Noir Rosé, østers, caviar og hummer – eller nyde et glas elegant champagne fra Phillipe de Nantheuil.

Gæster Smiler Og Drikker

Faaborg29 er for alle, der vil mærke sommerstemningen - både dig, der kigger forbi for en festlig eftermiddag, og dig, der bor hos os og vil have det hele med.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig Hotel Faaborg Fjords nyhedsbrev og vær den første til at få de gode tilbud, spændende arrangementer og inspiration til oplevelser.