Dinnerkoncert med Rasmus Bjerg i rollen som John Mogensen
Billetsalg starter snart
LØRDAG D. 3. oktober 2026
Dinnerkoncerten starter med en lækker 3-retters menu, nøje sammensat af vores køkkenchef Thomas Pasfall, hvor vin, øl og vand kan nydes ad libitum under middagen. Herefter indtager Rasmus Bjerg scenen som John Mogensen og leverer de tidløse dansktophits, som har placeret Mogensen i hjerterne hos generationer af danskere. En aften hvor du ikke kan undgå at synge med på evergreens som “Der er noget galt i Danmark” og “To mennesker på en strand”.
Program
Inkl. vin, øl og vand ad libitum under middagen.
Sprøde snacks som "stegt flæsk med persillesovs"
Gammeldags krogmodnet flæskesvær med persillemayo og støv
Grillet oksecarpaccio med parmesan, citronmayo, syltede bøgehatte og brødchips. Hertil brød og smør.
Unghane som kotelet pujarski med jordskokke i variation, cremet kartoffel og hønsesky
Gammeldags æbletærte med et twist, havrecrumble, fed vaniljecreme og karamelsovs
Hotel faaborg Fjord
Giv jer selv mulighed for at lade aftenen med Rasmus Bjerg som John Mogensen fortsætte, når I vælger en overnatning. Efter de klassiske dansktopper har fyldt rummet med energi og festlig stemning, kan I trække jer tilbage til et hyggeligt værelse og lade oplevelsen sænke sig. Næste morgen kan I vågne i ro, nyde en velsmagende morgenmad og lade udsigten over fjorden fuldende oplevelsen.
Vælg overnatning som tilkøb, når du køber dine billetter.


Genoplev nogle af John Mogensens bedste evergreens, når Rasmus Bjerg, i rollen som den folkekære sanger, indtager de danske festivalscener med musik og festlig stemning. Rasmus Bjerg spiller sangene fra dansktoppens ukronede konge i selskab med sit fantastiske orkester.
Showet kombinerer live koncert, teater og et spektakulært visuelt show, designet til at indhylle publikum i en stemning, hvor man skal anstrenge sig godt og grundigt for ikke at synge med. ”Det bliver en folkefest for hele familien,” lover Rasmus Bjerg. ”Det skal ikke være så pænt og fornemt, for det havde ikke været i John Mogensens ånd. Det skal være ægte!”, siger han og henviser til Mogensens poetiske beskrivelse af dansktoppen som ”… dig og mig, den dejligste kop kaffe du drikker, bilen der kører forbi hver dag. Den er alt det og ingenting, der sker hver eneste dag”.
Selvom John Mogensen døde i 1977, lever han i bedste velgående i de danske hjerter. Siden premieren på Ole Bornedals biografiske drama ’Så længe jeg lever’, er mere end 400.000 publikummer gået i biografen for at opleve Rasmus Bjerg i rollen som en af Danmarks mest populære musikere, der gik bort alt for tidligt i en alder af 48 år.
Tilmeld dig Hotel Faaborg Fjords nyhedsbrev og vær den første til at få de gode tilbud, spændende arrangementer og inspiration til oplevelser.