Tirsdag d. 20. oktober 2026
Når sandheden kommer frem
Lars Christiansen er en af dansk håndbolds mest markante profiler. Med humor, ærlighed og stærke anekdoter deler Lars sine erfaringer med motivation, samarbejde og det mentale spil bag succes – og om den angst og stress, der ramte ham mod slutningen af karrieren. Det er en fortælling om at falde og rejse sig igen.
Aftenen begynder med en 2 retters menu, kreeret af vores køkkenchef Thomas Pasfall. Her får du lov at læne dig tilbage og nyde sæsonens bedste råvarer inden Lars Christiansen tager ordet.
Program
Tirsdag den 20. oktober 2026
Kl. 17:30 – Dørene åbnes
Kl. 18:00 – Middagen serveres
Kl. 20:00 – Talk starter
Kl. 21:30 – Tak for i aften
Aftenens menu
Forret
Aspargessalat med håndpillede rejer, syltede tomater og spicy mayo
Hovedret
Unghaneballotine med svamperisotto, parmesankiks og syltede bøgehatte
- Vi tager forbehold for at der kan forekomme små ændringer i menuen.

Livet bag målene
Lars Christiansen er en af dansk håndbolds mest markante profiler – både på banen og på scenen. Som tidligere landsholdsspiller med over 1500 mål og et hav af medaljer har han oplevet livets store sejre og nederlag tæt på. I dag bruger han sine erfaringer fra sportens verden til at inspirere andre. Hans talk kombinerer humor, ærlighed og indsigt i motivation, samarbejde og det mentale spil bag succes.
Når sandheden skal frem
Talken tager udgangspunkt i Lars Christiansens bog, "Når sandheden skal frem". I et åbent og ærligt foredrag med samme titel, fortæller Lars om de sejre og nederlag hans liv har budt på.
Lars' rekordliste som håndboldspiller er lang. På trods af enorm succes, har Lars alligevel kæmpet med angst og stress. I talken går han helt tæt på den angst, han fik i slutningen af sin aktive karriere. Han fortæller om årsagen, og om hvordan han efterfølgende har rejst sig igen. På trods at et seriøst indhold, hvor deltagerne kommer helt tæt på, så opleves foredraget som positivt, fordi Lars i sine historier har masser af sjove og inspirerende anekdoter.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig Hotel Faaborg Fjords nyhedsbrev og vær den første til at få de gode tilbud, spændende arrangementer og inspiration til oplevelser.