Ledig stilling

Receptionistafløser 

Vi søger en imødekommende receptionist, der har lyst til at være med til at skabe gode hoteloplevelser for vores gæster. 

Hos Hotel Faaborg Fjord er receptionen mere end et sted, hvor gæsterne checker ind og ud. Det er her, mange af vores gæster møder os for første gang, og her de kommer forbi, når de har spørgsmål, brug for en anbefaling eller bare har lyst til et smil og en god snak.

Derfor søger vi en receptionist, der har lyst til at være en vigtig del af gæsternes oplevelse og samtidig trives med en alsidig hverdag, hvor ikke to dage nødvendigvis er ens.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Weekendvagter forekommer. 

Receptionist Smiler

Dine opgaver

  • Check-in og check-out af gæster

  • Besvarelse af gæstehenvendelser på telefon, mail og ved personlig kontakt

  • Håndtering af reservationer og ændringer i bookinger

  • Håndtering af gæsternes ønsker og eventuelle udfordringer

  • Koordinering og kommunikation med hotellets øvrige afdelinger

  • Håndtering af betalinger og afstemning

  • Sikre, at receptionen altid fremstår indbydende og professionel

  • Administrative opgaver i forbindelse med den daglige reception

Vi forestiller os, at du

  • Er imødekommende og struktureret

  • Kommunikerer professionelt og trygt med både gæster og kolleger

  • Har et naturligt servicegen og sætter en ære i at give gæsterne en god oplevelse

  • Har overblik og kan håndtere mange opgaver sideløbende

  • Er god til at bevare roen, også når der er travlt

  • Har kendskab til eller let ved at lære Techotel Picasso

  • Er fleksibel og trives i en hverdag med højt tempo

  • Kan arbejde selvstændigt, men også sætter pris på at være en del af et team

  • Taler og skriver dansk og engelsk på et godt niveau

Vi tilbyder

  • En spændende og selvstændig rolle i en ambitiøs hotelvirksomhed

  • En arbejdsplads med energi, smil og sammenhold

  • Tæt samarbejde med erfarne kolleger og ledelse

  • En alsidig hverdag med mange forskellige gæstekontakter

  • Gode personaleforhold

  • En arbejdsplads i naturskønne omgivelser ved Faaborg Fjord

Hotelfaaborgfjord 0022 2025 08 15 12.50.23

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og CV til job@hotelfaaborgfjord.dk

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Ansøgninger behandles løbende, og vi ansætter, når den eller de rette kandidater er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
receptionschef Lene Lind på tlf: 51 19 41 62

Hotel Faaborg Fjord Drone Kopi

Om Hotel Faaborg Fjord

Hotel Faaborg Fjord er et moderne hotel med restaurant, konferencefaciliteter, gourmetoplevelser, spa og wellness – smukt beliggende ved vandet på Sydfyn. Hotellet er i en markant positiv udvikling med store investeringer, stigende aktivitet og en klar ambition om at blive et af Danmarks mest attraktive destinationshoteller.

Vi søger derfor mennesker, der vil være med til at skabe fremtiden – ikke blot passe driften.