Dette er ikke bare et hvilket som helst konferencecenter – her bliver man behandlet godt, uanset om man kommer med et stort eller lille hold.
Hotel Faaborg Fjord
På Hotel Faaborg Fjord får I moderne mødefaciliteter i naturskønne omgivelser ved Det Sydfynske Øhav. Hotellet ligger mellem strand og skov, hvilket giver jer mulighed for at kombinere det faglige indhold med aktive mødepauser, hvor I løfter stemningen og genstarter fokusset. Vi tilbyder et stort udvalg af firmaaktiviteter, der kan skræddersys til netop jeres virksomhed.
Hotellet ligger på Sydfyn, og det er nemt at komme hertil. Kommer I som en samlet gruppe, tilbyder vi buskørsel ved minimum 20 deltagere fra og til Odense Banegård, hvis man overnatter på hotellet. Ankommer I i bil, er der selvfølgelig gratis parkering og ladestandere lige uden for døren.

(kl. 9.00 – 17.00)
Inkluderet:
(kl. 9.00 – 09.00)
Inkluderet:
(kl. 9.00 – 17.00)
Inkluderet:
På Hotel Faaborg Fjord skræddersyr vi jeres møde, så det opfylder jeres ønsker. Vi har 10 mødelokaler i forskellige størrelser samt 4 store lokaler med plads til mange deltagere. Her kan I holde alt fra små ledermøder til store dagsarrangementer. Lokalerne er indrettet med fleksibilitet, så de kan tilpasses det behov, I har. Skulle nogle af jeres deltagere ønske at overnatte på hotellet, er der rig mulighed for det. Hotellet rummer 128 værelser, der er indrettet med fokus på komfort.

Når du booker et dagsmøde på Hotel Faaborg Fjord er der visse ting, du altid kan regne med:

Imødekommende og løsningorienterede
Når du vælger Hotel Faaborg Fjord til jeres næste dagsmøde på Fyn, kan du være helt tryg. Vi går op i detaljerne og sørger for at alt kører gnidningsløst. Hos os får du én fast kontaktperson, som er med dig både før, under og efter jeres dagsmøde.
Det er vigtigt for os, at I får et dagsmøde, der passer til jeres virksomhed. Det kan være et klassisk dagsmøde i et moderne lokale, en workshop i skoven eller en afslappet session i strandbaren ved fjorden. Vi er imødekommende, løsningsorienterede og sørger for, at alt passer til jer fra start til slut. I skal bare møde op, så tager vi os af resten.

FirmaAktiviteter
Et dagsmøde behøver ikke kun handle om oplæg og dagsordner. Nogle gange er det de små pauser og fælles oplevelser, der gør hele forskellen. Hos os kan I nemt kombinere mødet med aktiviteter, der skaber energi, smil og stærkere samarbejde.
Tag på teambuilding i skoven, prøv kræfter med stand up paddle på fjorden eller saml kollegerne om vildmarksmad over åben ild. I kan også tage på en stemningsfuld tur med den sydfynske veteranjernbane, som afgår direkte fra vores eget trinbræt i haven.

Gastronomi
God mad giver energi til mødedagen. Vores køkken har det Økologiske Spisemærke i bronze, og vi laver mad med lokale råvarer og sæsonens grønt.
Forplejningen er en vigtig del af mødeoplevelsen, og hos os kan I glæde jer til friskbagt brød, velsmagende frokost og noget sødt og sundt om eftermiddagen. Alt sammen tilberedt med fokus på smag og omtanke.

Ansvarlighed
Hotel Faaborg Fjord er Green Key-certificeret, og vi arbejder hver dag for at passe på miljøet og den natur, vi er omgivet af.
Vi har særligt fokus på at:
Når du vælger os, vælger du også en samarbejdspartner, der tager ansvar, og som hele tiden arbejder for at gøre tingene bedre.