Værelser og suiter
Det er vigtigt for os, at du føler dig hjemme, når du bor hos os. Uanset om du rejser for at koble af, opleve Sydfyn eller er på forretningsrejse. Hotellet rummer 126 lyse værelser og 2 eksklusive suiter, som alle er indrettet med møbler, materialer og farver, der indbyder til afslapning og ro.
Alle værelser har enten altan eller terrasse, hvor du kan nyde morgensolen, en kop kaffe og duften af fjorden. Nogle værelser har udsigt til vandet, men selv hvis det ikke gælder dit, så ligger fjorden kun få skridt fra hotellet. Det betyder, at du altid er tæt på naturen, når du bor hos os.
































