Ansvarlighed på Hotel Faaborg Fjord

Vi tager ansvar for både mennesker, miljø og fremtid. På Hotel Faaborg Fjord handler ansvarlighed om at tage bevidste valg i alt, hvad vi gør. Vi har allerede taget mange skridt i en mere ansvarlig retning, og vi arbejder på hele tiden at blive endnu bedre.

Vores miljøcertificering

Vi er stolte af at være miljøcertificeret med Green Key, der er turismens branchespecifikke miljømærke. Det forpligter os til at tænke ansvarligt i forhold til ressourcer, forbrug og produktion.

På taget

I 2025 har vi lagt et grønt Sedumtag på 900 kvadratmeter af bygningen. Det forbedrer biodiversiteten og skaber levesteder for insekter. Det forlænger desuden tagets levetid og bidrager til et bedre indeklima. Sedumtaget giver isolering mod både kulde og varme, renser luften og tilbageholder regnvand.

I køkkenet

I køkkenet har vi Det Økologiske Spisemærke i bronze, som garanterer, at mellem 30-60 procent af vores råvarer er økologiske. Vi bruger lokale råvarer, når det er muligt, og altid sæsonens bedste råvarer.

På parkeringspladsen

På parkeringspladsen har vi 12 ladestandere til elbiler.

Kommende projekter

Vores næste store miljøtiltag bliver solpaneler, der vil kunne dække omkring 40 procent af hotellets samlede energiforbrug. Det er en investering i fremtiden og den smukke fynske natur, der omgiver os.

Sedumtag
Receptionist Smiler

Socialt ansvar og fællesskab

Et ansvarligt hotel handler også om de mennesker, der får hverdagen til at fungere. Vi har overenskomst og måler løbende på medarbejdernes trivsel for at sikre et sundt og trygt arbejdsmiljø. 

Vi samarbejder med Jobcenter Faaborg-Midtfyn for at skabe jobmuligheder til både borgere og flexjobbere. Derudover giver vi møbler videre til udsatte, herunder ukrainske flygtninge og hjemløse, som har fået en ny bolig. 

Maskiner I Fitness

Trivsel og udvikling

Vi tror på, at medarbejdere trives bedst, når der er balance mellem arbejde og velvære. Derfor tilbyder vi fri adgang til både fitness og spa, sunde måltider i hverdagen og sundhedsforsikring gennem pensionsordningen, som sikrer hurtig adgang til behandling. 

Vi prioriterer læring og udvikling, både for elever, der skal have en god start på arbejdslivet, og for medarbejdere, der har brug for særlige hensyn. Det er vores måde at give plads til alle, der vil være en del af vores fællesskab. 

Hotelgang Med Planter

Diversitet og respekt

Vi tror på, at mangfoldighed gør os stærkere. Hos Hotel Faaborg Fjord værdsætter vi forskellighed uanset alder, køn, nationalitet, religion, kultur eller seksuel orientering. Vores mål er at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle kan være sig selv og bidrage med det, de er bedst til. Det tror vi på skaber både trivsel, tillid og engagement.