Hvem er The Hit Orchestra
Hit Orchestra er ét af Danmarks mest anerkendte og elskede orkestre og ikke uden grund. De mestrer alle opgaver og leverer altid en personlig og nærværende performance ud over det sædvanlige.
Hit Orchestra fyrer op under festen med egne fortolkninger af de største dansehits gennem tiden og tager publikum med på en enestående, musikalsk tidsrejse fuld af fest, show, fællessang og dans.
Hvor mange orkestre spiller én sang ad gangen, har Hit Orchestra gjort en særlig dyd ud af at holde pulsen i showet høj, ved primært at spille top velarrangerede medleys, så hittene blæser udover dansegulvet i ét væk.
På scenen er samlet nogle af landets dygtigste og mest rutinerede musikere og sangere, som ved siden af Hit Orchestra, alle spiller med bands og artister af øverste skuffe. Og så er dygtige Louise Moe selvfølgelig i front.
Sammen har de skabt orkestret, hvis eneste mål er at give publikum en uforglemmelig festaften!