Hotel Faaborg Fjord

Vildtaften med Thomas Pasfall

Fredag D. 9. oktober 2026

En gastronomisk vildtaften

Glæd dig til en gastronomisk vildtaften, hvor den fynske stjernekok Thomas Pasfall har skabt en menu, der hylder efterårets råvarer og vildtets dybe smage. Aftenen byder på snacks, fem serveringer og en nøje sammensat vinmenu. En aften for dig, der holder af god mad, gode vine og den særlige stemning, der opstår, når man sætter sig til bords og lader sig forkæle.

Aftenens menu og vinmenu

Snacks

Sprøde svampe-tapiokachips med Karl Johan-mayo

NV Vindemia Brut Nature Champagne, Roger Coulon, Vrigny

Forret

Gråandeterine med hængte blommer, hvedetoast og sherry

2023 Viognier, Domaine Xavier Gerard, Colline Rhodaniennes, Nordrhône

Mellemret

Ravioli med rådyrkølle og sauce albufeira

2022 Savigny-lès-Beaune Village, Vieilles Vignes, Domaine Vincent Girardin, Bourgogne

Mellemret

Fasanschnitzel med confiterede kartofler og brunet smøremulsion

2024 Hautes-Côtes de Nuits "Dames Huguettes", Domaine Faiveley

Hovedret

Dådyrfilet i crêpe med selleri-tarte tatin og mild pebersky

2016 Gran Reserva, Bodegas Sierra Cantabria, Rioja

Dessert

Chokoladedrøm med bagte æbler, vaniljeskum og knas

2023 Banyuls Rimage, Clos St. Sebastien, Banyuls

1.295 kr. pr. person

glaseret svinebryst.webp

Hotel faaborg Fjord

Sov godt efter en aften med vildt  

Kombinér vildtaften med en overnatning på Hotel Faaborg Fjord, og giv dig selv tid til at nyde oplevelsen helt uden at skulle tænke på hjemturen. Efter en aften med vin i glasset og gastronomi i særklasse kan du trække dig tilbage til et hyggeligt værelse og vågne op til en lækker morgenbuffet og en ny dag ved Faaborg Fjord. 

Kr. 1.100 for 2 personer

i delt dobbeltværelse 

Standard View Værelse
thomas pasfall drysser salt i ret.webp

Efteråret smager af vildt

Vildtaften er skabt til at være mere end en middag. Det er en aften, hvor efteråret får lov til at sætte scenen, og hvor råvarer, vin og gastronomi mødes omkring bordet.

Aftenen begynder med sprøde svampe-tapiokachips med Karl Johan-mayo og champagne i glasset. Herefter følger en menu, hvor vildtet kommer til sin ret i forskellige fortolkninger. Du kan blandt andet glæde dig til gråandeterine med hængte blommer, hvedetoast og sherry, ravioli med rådyrkølle og sauce albufeira samt fasanschnitzel med confiterede kartofler og brunet smøremulsion. Som aftenens hovedret serveres dådyrfilet i crêpe med selleri-tarte tatin og mild pebersky, inden måltidet rundes af med en chokoladedrøm med bagte æbler, vaniljeskum og knas.

Til hver servering er der udvalgt en vin, som er tænkt nøje sammen med retten. Fra champagne og nordrhônsk viognier til Bourgogne, Rioja og Banyuls. Det giver en aften, hvor både tallerkenen og vinglasset har noget at fortælle.

Bag menuen står den fynske stjernekok Thomas Pasfall, som har skabt aftenens menu med fokus på sæsonens råvarer, klassiske teknikker og masser af smag.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig Hotel Faaborg Fjords nyhedsbrev og vær den første til at få de gode tilbud, spændende arrangementer og inspiration til oplevelser.